Manifestival

I nedenstående forslag er de nævnte beløb forslag til hvordan jeg ser tingene kunne være, og er således forslag der kan ændres undervejs.

Tryghedsydelse

I et velfungerende velfærdssamfund er tryghedsydelse på sin plads, da denne skal sikre at alle har mulighed for at have en seng at sove i, kunne få mad og tøj, samt have en telefon med internet. Dette gør naturligvis, at dem der ikke supplerer sin tryghedsydelse, ikke har mulighed for, at bo med de bedste beliggenheder, tage på ferier, gå i modetøj etc. For tryghedsydelsen skal ifølge min opfattelse ikke være større end der er et væsentligt incitament til at supplere denne. Et lejet værelse, mad, tøj og en mobiltelefon er der jo ikke det, ret mange i dagens Danmark vil stille sig tilfredse med. På den måde bevares det økonomiske incitament til at arbejde for langt hovedparten af danskerne. Dem som ikke ønsker at arbejde og supplere tryghedsydelsen, var nok i forvejen dem, som mange vil kalde for samfundsnassere. De få mennesker kan nu med god samvittighed læne sig tilbage og nyde livet. Jeg fastsat ydelsen af ovenstående til ca. 4.700 kr. eller ca. 630 €.

Finansiering af tryghedsydelsen er selvfølgelig et centralt område, som skal sikres, og det må gerne resultere i et overskud på de offentlige finanser i forhold til som det ser ud nu. Dvs. at udbetalingen af tryghedsydelse, ikke må være højere end administrative besparelser, besparelser i andre overførselsindkomster samt øgede skatteindtægter. Her skal det naturligvis ses over en periode på et par år, da alle nye arbejdspladser ikke kommer fra den ene dag til den anden. Derfor vil der være en forsinkelse på skatteindtægter skabt af ekstra job. Administrative besparelser opnås i stor stil ved fx at nedlægge det meste af SU-styrelsen, generelt kontant- og uddannelseshjælp til unge under 30 år. Disse må som udgangspunkt nøjes med tryghedsydelse. Der kan også være øvrige grupper, som skal nøjes med tryghedsydelse, men det kan jeg indtil videre ikke tage stilling til. Til unge under 30 er kontanthjælpen for 2016 kr. 7.069 og uddannelseshjælpen udgør kr. 6.010, begge dele skal der betales skat af, så en med uddannelse vil få en lidt lavere nettoydelse, mens dem uden uddannelse, vil få en lidt højere nettoydelse. Derudover vil der komme en væsentlig forøgelse af skatteindtægterne, da alle skal betale skat af først tjente kr. dvs. at personfradraget som vi kender det i dag naturligvis forsvinder. Desuden skal bundskatten forhøjes, således at det kommer til at passe med at dem, som kun betaler bundskat, her enten lidt mere eller det samme til sig selv. Topskatten skal sænkes med ca. det bundskatten hæves med – gerne lidt mere, når det er dokumenteret at der er råd til det på de offentlige finanser. Ikke i omvendt rækkefølge, og topskatten skal ikke fjernes.

Incitamentet til at tage et job der ”kun” er på fx 10 timer ugentligt vil stige, for dem som kun har tryghedsydelse. Som systemet er nu kan du have supplerende indtægt i 6 måneder, hvorefter du skal vælge om du vil tilbage på kontanthjælp, eller du kan nøjes med indtægten fra de 10 timers arbejde. Samtidig bliver den supplerende indtægt beskåret afhængig af hvor meget du tjener, således at incitamentet i nogle tilfælde kan blive negativt.

Forslag til forudsætninger for at få udbetalt tryghedsydelse:

-Bopæl i Danmark 9 ud af de seneste 21 år.

-Være fyldt 18 på udbetalingstidspunktet.

-Bopæl i Danmark på udbetalingstidspunktet. Ved udlandsferie af mere end 5 ugers varighed, inddrages tryghedsydelsen.

-Ikke have udnyttet systemet til ekstraudbetalinger, eller skatteunddragelse.

Mindstelønnen skal ikke længere alene være dikteret af fagforeningerne. Der er mange servicejob, som ikke kræver den store indsats, udover tilstedeværelse. Men mange af disse job er i dag ikke eksisterende, fordi de ikke kan bære over 100 kr. i timen, men måske kun 60 kr. i timen. Disse job, eksisterer i dag kun med løntilskud, men det kunne være, at der i fremtiden ville være flere af denne type job, så en større andel af befolkningen ville være i stand til at forsørge sig selv. Med 150 timer om ugen af fx 60 kr. i timen vil det være 9.000 kr. om måneden, hvoraf der skal betales 40% skat (3.600 kr.) hvorefter der er 5.400 kr. tilbage - tillagt en tryghedsydelse på kr. 4.700, således at borgeren har godt 10 tusinde kr. til rådighed. Ikke noget fyrsteligt beløb, men nok til at klare sig selv rimeligt anstændigt.

Øget forbrug af lokal arbejdskraft og lokale varer og tjenesteydelser

Mens øget indkomst til borgere med i forvejen høj indkomst, vil den forøgede disponible indkomst primært gå til opsparing, ekstra ferier eller køb af luksusvarer, som fx dyrere biler, hvilket ikke medfører væsentlig stigning i efterspørgslen af lokal arbejdskraft.

Derimod vil øget indkomst til borgere med meget lav indkomst i langt højere grad gå til køb af flere varer, højere kvalitet af fx tøj og fødevarer, eller en kombination. Der vil formodentlig også komme øget efterspørgsel efter underholdning og en række serviceydelser. Der vil være nogen som får råd til at gå ud og spise 1 gang om måneden i stedet for 1-2 gange om året, det kan også være at de vil bruge en del af pengene til fx et eller to ekstra frisørbesøg. Eller noget helt andet, der forudsætter lokal arbejdskraft.

Her ligger en del ekstra arbejdspladser til normal løn.

Incitament til bosættelse i området med billige boliger – udkantsdanmark

Tryghedsydelsen skal naturligvis ikke være knyttet op på et krav om at man ikke må eje noget, tilsvarende betingelserne for at modtage sociale ydelser. Dvs. at man rent faktisk kan bo billigere i eget hus i udkantsdanmark, end på et værelse i København og Aarhus og hvis man er 2 eller flere bliver fordelene selvfølgelig større. Der er i skrivende stund 138 huse til salg til under 200.001 kr. Dvs. man med dagens renter kan bo for under 2.000 kr. i et sådant hus (renter, afdrag og ejendomsskatter), problemet kan være at skaffe de 30 – 60.000 kr. som kræves til udbetaling og skødeskrivning.

SU

SU-fjernes helt og det meste af SU-styrelsen nedlægges, der skal stadig være enkelte muligheder for at kunne få statsgaranterede studielån. Jeg ser i øvrigt gerne en ny form for studielån, hvor udbetalingen af ”lånet” bliver skattepligtig, og til gengæld bliver hele tilbagebetalingsydelsen så skattepligtig. Ved tilbagebetaling af lånet, beregnes 10% af indtægten som afdrag, hvilket så naturligvis skal være fuldt fradragsberettiget. Hvis lånet ikke er afdraget i løbet af 15 år, afskriver staten resten af lånet. Jeg har hørt at der p.t. er overskud på forrentningen af studielån, hvilket jeg ikke har noget problem med at der bliver ved med at være. Men det kan naturligvis tages op til overvejelse, hvorvidt staten skal tjene på uddannelseslån.

Førtidspension

Førtidspensionen skal reguleres således at rådighedsbeløbet for en førtidspensionist er det samme som nu.

Der kan evt. genindføres flere satser for førtidspension, ligesom den evt. kan gøres tidsbegrænset.

Arbejdsløshedsdagpenge

Arbejdsløse skal stadig have mulighed for at få supplerende understøttelse, men incitamentet til at arbejde skal øges. Derfor skal de udbetalte dagpenge kun være 65-70% af den senest oppebårne løn. Derimod skal den maksimale dagpengesats hæves til ca. 30.000 således at højt lønnede får en bedre sikkerhed for ikke at skulle gå fra hus og hjem med det samme. Der skal være en tilvænningsperiode på 6 måneder hvorefter den maksimale sats nedsættes til fx 22.000 og efter 12 måneder til ca. 14.000 og efter 18 måneder til ca. 7.000, for helt at bortfalde efter 24 måneder. Dette giver en rettesnor for hvordan ens økonomi vil udvikle sig, hvis man ikke tager et job, hvilket vil mindske kræsenheden af jobvalg med tiden.

Socialt sikkerhedsnet

Udover tryghedsydelsen, bør der stadig være en form for socialt sikkerhedsnet, til dem som har ekstra behov. Man kan ikke nødvendigvis finde et job, bare fordi ens sociale ydelse bliver nedsat, tværtimod kan det var at der skal bruges mere energi på dagligdags nødvendigheder. Hvilket kan betyde mindre overskud til at holde sine kvalifikationer ved lige.

Socialt bedrageri

Hvis en borger begår socialt bedrageri, ved fx at arbejde, samtidig med modtagelse af yderligere offentlige ydelser, som udbetales pga. manglende arbejdsindtægt, skal der naturligvis sanktioneres. Det kan være at miste retten til tryghedsydelse helt eller delvist i en kortere eller længere periode. Med udsigten til at kunne miste sin tryghedsydelse, ved at lave sort arbejde, er det min overbevisning at det sorte arbejde vil blive mindsket, specielt hvis det samtidig bliver gjort administrativt lettere at have egen virksomhed som bibeskæftigelse. Dette vil igen være med til at øge skatteindtægterne

Perspektiver ved udrulning til hele verden

Hvis det lod sig gøre, ville det med et slag være slut med de såkaldte "bekvæmmelighedsflygtninge" idet man ikke ville være bedre stillet ved at flygte til et andet land eller område

© Kim Nielsen